Sprogspionen

Sprogspionen

Når :-) bliver til J

Sproget i de nye medierPosted by Marianne Rathje Wed, April 05, 2017 14:40:14


Har du også lagt mærke til at der i mails ofte sniger sig umotiverede J’er ind? Det sker især i slutningen af en sætning, som fx: ”Vi skrives ved J”. Det har fået folk til at undre sig de senere år: Er det en tastefejl, eller hvorfor underskriver folk sig med bogstavet J, når de ikke hedder noget der starter med J?

Faktisk er J’et i virkeligheden en glad smiley :-) J’et kommer når man skriver en mail i Outlook, og indstillingerne er sådan at autokorrekturen erstatter :-) med J fordi den laver skrifttypen om til Wingdings hvor :-) svarer til J. Du kan få den lange og tekniske forklaring her (It-sitet Version 2, skrevet af Jesper Stein Sandal i 2015).

I går fik jeg en mail fra en kollega hvori der bl.a. stod ”J, det er måske en god ide”. Automatisk læste jeg J’et som en smiley selvom der ved nærmere eftertanke skulle stå ”Ja”. Så vant til at :-) bliver til J, kan man altså blive.



  • Comments(0)//sprogspionen.mariannerathje.dk/#post40

Forskelle på teenageres og voksnes brug af udtryk fra SKAM

Sproget i mediernePosted by Marianne Rathje Mon, April 03, 2017 17:31:33

I min undersøgelse af SKAM-seeres udtryk fra serien har jeg sammenlignet teenageres (10-19 år) og voksnes (20-69 år) svar. Her kommer en liste over forskellene:

Lidt flere af teenagerne bruger SKAM-udtryk (86 %) end det er tilfældet med de voksne (79 %)

Det er stort set de samme udtryk unge og voksne bruger, dog er skældsordet ”dritsekk” og bandeordet ”fy faen” noget mere populære hos teenagerne.

Teenagere og voksne bruger SKAM-udtrykkene forskelligt: De unge bruger primært udtrykkene nedsættende, mens dette ikke er en af de primære funktioner hos de ældre. De unge bruger også i høj grad udtrykkene sammen med venner og for sjov. Til gengæld angiver de voksne at de primært erstatter dem med ord der svarer til de danske, og at de hovedsageligt bruger dem sammen med andre fans og fortrinsvis på skrift, så der er altså blandt de voksne en blufærdighed forbundet med at bruge udtrykkene.

Årsager til at bruge udtrykkene: De oftest nævnte grunde til at bruge udtryk fra SKAM er ens i de to aldersgrupper – nemlig fordi det er sjovt, og fordi det skaber et fællesskab med andre, der også ser SKAM. Teenagegruppen anfører dog noget hyppigere end de voksne at det er blevet naturligt fordi de har set SKAM så meget.

Aldersgrupperne er enige om at grundene til at de IKKE bruger udtrykkene er fordi de ikke er danske, og at det dermed er unaturligt, at det er pinligt/kikset/mærkeligt at bruge dem, og at ingen i omgangskredsen gør det. Den næsthyppigste grund til at de voksne ikke bruge udtrykkene, er dog deres alder – en kategori vi ikke ser hos de unge: De voksne synes det er de unges sprog, og at det er pinligt hvis de som ikke-unge bruger det. Nogle voksne angiver også som grund til ikke at bruge udtrykkene at det fortrinsvis er bandeord/slangudtryk.





  • Comments(0)//sprogspionen.mariannerathje.dk/#post39

De mest populære udtryk fra SKAM

Sproget i mediernePosted by Marianne Rathje Fri, March 31, 2017 14:08:50

I min undersøgelse af sprogbrug og SKAM, som jeg fortalte om i Politiken forleden, rapporterer 82 % af de over 600 deltagere i undersøgelsen at de bruger udtryk fra SKAM.

Hvilke udtryk bruger de så?

Her er en top-20 over mest anvendte udtryk:

1. Serr (47 %)

2. Kødder du? (40 %)

3. Drittsekk (39 %)

4. Dritkul (29 %)

5. Ass (25 %)

6. Halla (20 %)

7. Dritt (19 %)

8. Føkkboy (12 %)

9. Fy faen, føkk (11 %)

11. Jævlig, liksom (8 %)

13. Nei, kose (5 %)

15. Hooke, kanskje, bra, greit (4 %)

19. Gøy, vors (3 %)

Det karakteristiske for disse udtryk er:

- det er enkeltord, ikke sætninger

- der er en del bandeord/skældsord (fx dritkul, drittsek, dritt, fy faen, føkk, jævlig)

- der er afkortninger (serr, ass)

- ordene er meget anderledes fra dansk enten i udtale (nei, liksom), som ellers ligner danske ord, eller leksikalsk, dvs. ordmæssigt, (fx kødder du, kose)

- enkelte ord som for danskere er typisk norske (bra, greit, gøy) og helt nye norske ord for danskere (hooke, vors)














  • Comments(0)//sprogspionen.mariannerathje.dk/#post38

Udtryk fra serien SKAM

Sproget i mediernePosted by Marianne Rathje Wed, March 29, 2017 09:01:52

Jeg fortæller om min nye undersøgelse af hvordan SKAM-seere bruger udtryk fra serien i en artikel fra Politiken i dag den 29.3.17:


’Serr' og ' drittsekk' er kun på gennemrejse i det danske sprog

SPROG: Fire ud af fem ' Skam'-fans bruger norske udtryk fra serien i deres sprog, men kun, når de taler med andre fans. Derfor er udtrykkene kun på midlertidigt ophold i det danske sprog.

Selv om den norske ungdomsserie ' Skam' sidste år modtog Foreningen Nordens sprogpris for at gøre norsk sjovt og relevant blandt unge i Norden, ser det ikke ud til, at norske udtryk som ' serr', ' hooke' og ' vors' tager fast ophold i det danske sprog.

Udtrykkene bliver nemlig kun brugt som slang og gruppesprog blandt ' Skam'-fans, viser en ny undersøgelse. Og den slags bliver som regel kun hængende i ordforrådet et par år.

Til gengæld er udtrykkene lige nu meget udbredt blandt den norske ungdomsseries danske tilhængere. 82 procent af seriens fans har taget norske udtryk som ' nei', ' fy faen' og ' føkk' til sig og bruger dem i deres eget sprog, viser en ny undersøgelse fra Syddansk Universitet.

»I forbindelse med ' Skam' har der været en sproglig fest over, at det nordiske er tilbage, men når man ser, hvilke ord danske ' Skam'-fans bruger, og hvordan de bruger dem, ser det altså ikke ud til, at det er noget, der bliver hængende. Det er sjovt lige nu, men om et par år går vi nok ikke alle sammen rundt og siger ' homse' i stedet for ' homo'«, siger sprogforsker Marianne Rathje, der står bag undersøgelsen.

Mere end 600 mennesker i to forskellige grupper for ' Skam'-fans på Facebook har besvaret hendes spørgeskema. De fleste af dem er yngre kvinder, og fire ud af fem svarer, at de bruger udtryk fra serien.

På 1.-pladsen ligger ordet ' serr', (seriøst), som knap halvdelen bruger. På 2.-pladsen ligger udtrykket ' kødder du' (laver du sjov), som 40 procent fortæller, at de bruger. Som nummer 3 og 4 på listen ligger ' drittsekk' (sæk, røvhul) og ' drittkul' (sejt). Og på en 5.-plads ligger ' ass' (altså), som 25 procent af de adspurgte siger eller skriver, når de kommunikerer med andre ' Skam'-fans.

Svarpersonerne fortæller, at de primært bruger udtrykkene for sjov, og fordi det skaber et fællesskab med andre ' Skam'-seere.

»Mange bruger kun de norske udtryk sammen med andre ' Skam'-fans, fordi de er bange for, at de ellers ikke bliver forstået.

Derfor forbliver det et gruppesprog.

Hvis de her ord skal glide ind i det danske ordforråd, skal man udsættes for norsk i mere end en enkelt tv-serie, ligesom engelsk.

Det skal heller ikke være noget, man er flov over at bruge, fordi man ikke ved, om folk forstår det. Sådan er det ikke med engelsk, det taler vi bare, det er ikke pinligt, og vi taler ikke engelsk for sjov«. Mange slår primært over i norsk, når de skriver på Facebook, sms og Messenger.

Og de voksne ' Skam'-fans over 30 år er endnu mere tilbøjelige til at bruge udtrykkene på skrift, viser undersøgelsen.

»Der er en blufærdighed, som måske er forbundet med, at det er pinligt at forsøge at tale et sprog, man ikke er fortrolig med. Og blandt de voksne, der angiver, at de ikke bruger udtryk fra ' Skam', er en af de hyppigste årsager, at de synes, det er de unges sprog«, siger Marianne Rathje.

Norsk er kikset og harmløst

Undersøgelsen viser også, at norsk ikke er smart som engelsk, men mere hyggeligt og harmløst. Og så lyder det ikke lige så grimt, når man bander på norsk som på dansk eller engelsk.

»Der er flere, der svarer, at norsk er charmerende og nyt. Nogle synes også, at det er sexet, men overordnet er der en opfattelse af, at det er sødere og blødere end dansk og engelsk. Norsk kan ligesom mildne skældsordene lidt, og i stedet for at sige, at nogen er en motherfucker eller et svin, kan man sige, at vedkommende er en ' drittsekk'. Der er det der lidt søde og kiksede over norsk, hvor engelsk er det seje«, siger Marianne Rathje.

Men selv om udtrykkene fra ' Skam' formentlig ikke bliver hængende i dansk, har serien stadig betydet noget for danskernes forståelse af norsk, mener hun.

Mange danskere har set ' Skam' med norske undertekster, og det hjælper på sprogforståelsen, når man hører sproget samtidig og opdager, hvor tæt dansk og norsk er på hinanden.

»' Skam' har helt sikkert gjort noget for holdningen til norsk, det er ikke så fjeldabeagtigt, som det har været. Det har været godt for sprogforståelsen, og man har fundet ud af, at det ligner dansk meget, og at der ikke skal så meget til, før vi forstår hinanden«, siger Marianne Rathje.

Første sæson af ' Skam', der følger en gruppe norske teenageres hverdag, blev vist på NRK i efteråret 2015. Siden har de foreløbig tre sæsoner fået en stor skare af følgere i Norden, resten af Europa, i USA, Mexico, Rusland og Sydkorea. Serien skal nu også laves i et amerikansk remake.

Sammen med universiteterne i Aarhus, Oslo og Stockholm har Syddansk Universitet søgt Nordisk Forskningsråd om 400.000 svenske kroner til et nordisk netværk blandt forskere, der beskæftiger sig med ' Skam'. Netværket består af sprog-og medieforskere, der bl. a. kigger på de bandeord og kraftudtryk, der bruges i serien, og hvordan ' Skam' har koblet digitale medier sammen med almindeligt fjernsyn. Selv vil Marianne Rathje lave en undersøgelse af, hvad serien har betydet for nabosprogsforståelsen i Norden.





  • Comments(0)//sprogspionen.mariannerathje.dk/#post37

Hvem må man kalde ”skat”?

BørnesprogPosted by Marianne Rathje Sun, March 26, 2017 17:55:26

Forleden blev min 11-årige datter fortørnet over at jeg kalder vores gravhund for ”skat”. ”Det er kun ens børn og mand eller kone man kalder ”skat””, mente hun. Jeg er vokset op i en familie hvor mine forældre kaldte hinanden og os børn for ”skat”, og derfor er det naturligt for mig at tage dette kælenavn med mig ind i min egen familie hvor jeg altså kalder både min mand, min datter og åbenbart også min hund, ”skat”.

Det er altså nære medlemmer af den nærmeste familie, inkl. kæledyr, jeg giver kælenavnet. Men hører betegnelsen ”skat” til dyr også? Retskrivningsordbogen mener at det er en ”person man holder meget af” man kalder ”skat”, mens Den Danske Ordbog anfører at det er ”person (eller dyr) som man elsker eller holder meget af”. Så den sidstnævnte ordbog giver mig altså grønt lys til at kalde hunden ”skat”.

I virkeligheden skyldes min datters irritation nok at jeg med ”skat” signalerer at hunden er i kategori med mand og børn, og måske dermed at jeg holder lige så meget af hunden som af min datter og mand. Det gør jeg selvfølgelig ikke :-) Men hvem der har ret til at blive kaldt ”skat”, spekulerede jeg også over da jeg var barn. Mine veninders mødre kunne finde på at kalde mig for ”skat”, hvilket jeg synes var for kærligt, og i dag kan jeg undre mig over engelsktalendes hang til at kalde personer som ikke er dem specielt nær, for ”honey”, men der er jo en kulturforskel. Nogle kunne også synes at det er for meget overhovedet at kalde nogen for ”skat” – ikke mindst ens hund. Man må være påpasselig med hvem man giver det meget kærlige kælenavn.





  • Comments(2)//sprogspionen.mariannerathje.dk/#post36

Orale

Unges sprogPosted by Marianne Rathje Mon, March 20, 2017 19:07:32

Mere teenagedansk. Jeg følger jo denne her hemmelige Facebookgruppe for teenagere og er stødt på (endnu) et udtryk som jeg ikke kendte, nemlig "orale". Det skal ikke udtales så det rimer på "morale", men på spansk med tryk på sidste stavelse "oralé". Udtalen kan man høre på den danske sanger Gillis nummer af samme navn fra 2015. De første linjer lyder sådan her:

Champagne i min ene hånd, orale
Stadig lige fra kvarteret, orale

Som man måske kan fornemme ud fra teksten til nummeret, er "orale" et udråbsord. Ingen danske ordbøger har ordet med, og blandt de engelske er det kun den brugerdrevne Urban Dictionary der har. I denne ordbog kan man læse at "orale" er et spansk ord brugt af mexicanere i betydningen 'right on', 'hell yes', 'okay' and 'alright', og at det for det meste siges entusiatisk. Som eksempel nævnes:

"Der er masser af gratis øl på baren, vil du med"" - "Orale!", lyder svaret.

Som man kan se på billedet ovenfor, bliver "orale" brugt i mange betydninger, men mest som udråb for noget positivt. Engelsk Wikipedia anfører at det udtrykker anerkendelse og opmuntring, og har i øvrigt en teori om at udtrykket er en afkortning af "ahora", der betyder "nu", kombineret med endelsen "-le", der angiver at det er et kraftudtryk.

For et par uger siden blev udtrykket i øvrigt diskuteret i Facebookgruppen "International hyggegruppe" efter opslaget her: "Hvad syntes (sic!) I om fyre der truer deres damer med våben? Er det okay eller er det orale?" Eftersom "orale" betyder noget godt, er opslaget altså en joke.






  • Comments(0)//sprogspionen.mariannerathje.dk/#post35

Cringe

Unges sprogPosted by Marianne Rathje Sat, March 18, 2017 15:07:02
I efteråret spurgte en mor i min datters klasse om jeg kendte ordet "cringe", for hendes teenagesøn sagde det hele tiden. Det gjorde jeg ikke på det tidspunkt, men efter at jeg nu har fulgt en Facebookgruppe med teenagemedlemmer det sidste halve år, har jeg set at det er et ret almindeligt ord blandt unge.

De unge bruger udtrykket som en reaktion på noget de finder pinligt, akavet, flovt, mærkeligt, klamt og tåbeligt. Altså som et tillægsord. Fx hvis nogen poster et Facebookopslag om at de ikke har nogen penge, og spørger om de andre i Facebookgruppen ikke vil overføre nogle penge til dem via mobilepay. "Cringe" skriver man så til opslaget.

"Cringe" er ikke at finde i nogen danske ordbøger endnu, heller ikke blandt Sprognævnets nye ord. Man må til de engelsksprogede ordbøger i stedet. Urban Dictionary, altså den online slangordbog der redigeres af internetbrugere, har som mest likede definition 'en ekstremt akavet, ubehagelig situation forårsaget af en person, en gruppe af personer eller omgivelser, der forårsager ekstrem forlegenhed', fx 'Det var cringe', altså også brugt som tillægsord (min oversættelse).

De mere etablerede engelske ordbøger (Oxford og Cambridge) har "cringe" med som et udsagnsord der betyder 'at føle sig meget flov' og 'krybe sammen indeni'. Gyldendals ordbøger oversætter "cringe" med 'krybe sammen, krumme tæer, føle sig pinligt berørt'.

Som udsagnsord kan man i engelsk spore ordet tilbage til 1800-tallet, så det er ikke nyt i engelsk. Det nye i engelsk er at det nu bruges som et tillægsord, dvs. at man ikke "cringer", men kan synes noget er "cringe". Og så er det jo nyt at man kan bruge det uoversat i dansk. Og voldsomt populært blandt teenagere.

På nettet kan jeg spore "cringe" i dansk tilbage til 2015, men udtryk plejer at være i talesproget før de kommer til skriftsproget. Siden det var populært for et halvt år siden på Vestsjælland hvor jeg bor, har det nok været i Københavnsk i længere tid. På den anden side kan jeg finde eksempler på fortvivlede teenagere der i 2016 spørger "Hvad betyder 'cringe', folk siger det hele tiden?', så nyt må det alligevel være. Det bruges i øvrigt også på svenske og norske sider, så det har sikkert spredt sig fra engelsk til resten af verden, som det plejer at ske.

Så nu ved vi altså hvad der ligger bag udtrykket når vores teenagere siger "cringe" - sikkert om noget vi gør.


  • Comments(0)//sprogspionen.mariannerathje.dk/#post34

Kidnappe

GenerationssprogPosted by Marianne Rathje Sun, March 12, 2017 13:02:42

For et stykke tid siden så jeg "Olsenbanden i Jylland" i fjernsynet sammen med familien. Udover at filmen er hyggelig var der også en sproglig detalje der fangede min opmærksomhed. Det er en del af handlingen at drengen Børge bliver kidnappet af filmens skurke, og både Børge og flere af de andre karakterer i filmen udtaler "kidnappet" med hårdt d som i "badminton" eller det engelske ord for "barn", "kid". Hør Børge sige "kidnappet" her. Det er jo ikke så mærkeligt at udtale ordet på engelsk når vi netop har lånt ordet derfra. Men det giver os et fingerpeg om at udtrykket på tidspunktet for filmen, nemlig i 1971, stadig blev udtalt på tilnærmet engelsk, i modsætning til i dag hvor udtalen med blødt d er ret udbredt.

Begge udtaler er at finde i Den Danske Ordbog, men jeg tror ikke jeg nogensinde har hørt nogen bruge udtalen med hårdt d. Hvornår mon udtalen skiftede til det bløde d, og ordet gik fra at blive opfattet som engelsk til at være dansk?

Ordet har været i dansk siden 1930'erne hvor det blev udtalt på engelsk, dvs. både med hårdt d og a'et som på engelsk (Nyt fra Sprognævnet 1987/3), og i Nudansk Ordbog fra 1953, 1961 og 1992 er det kun udtalen med hårdt d der er nævnt, mens udtalen med blødt d i 1991 blev regnet for at være brugt af især ældre mennesker (Udtaleordbogen).

I 1976 udtaler Sprognævnets tidligere formand Erik Hansen dog at det er den danske udtale med det bløde d der er den almindelige, og i 1987 skriver Sprognævnet at begge udtaler må regnes for lige gode.

Begge udtaler har altså eksisteret i hvert fald siden 1970'erne, men mon ikke den engelske udtale med det hårde d er uddøende? Hvordan udtaler du det?

  • Comments(2)//sprogspionen.mariannerathje.dk/#post33
Next »