Sprogspionen

Sprogspionen

Når :-) bliver til J

Sproget i de nye medierPosted by Marianne Rathje Wed, April 05, 2017 14:40:14


Har du også lagt mærke til at der i mails ofte sniger sig umotiverede J’er ind? Det sker især i slutningen af en sætning, som fx: ”Vi skrives ved J”. Det har fået folk til at undre sig de senere år: Er det en tastefejl, eller hvorfor underskriver folk sig med bogstavet J, når de ikke hedder noget der starter med J?

Faktisk er J’et i virkeligheden en glad smiley :-) J’et kommer når man skriver en mail i Outlook, og indstillingerne er sådan at autokorrekturen erstatter :-) med J fordi den laver skrifttypen om til Wingdings hvor :-) svarer til J. Du kan få den lange og tekniske forklaring her (It-sitet Version 2, skrevet af Jesper Stein Sandal i 2015).

I går fik jeg en mail fra en kollega hvori der bl.a. stod ”J, det er måske en god ide”. Automatisk læste jeg J’et som en smiley selvom der ved nærmere eftertanke skulle stå ”Ja”. Så vant til at :-) bliver til J, kan man altså blive.



  • Comments(0)//sprogspionen.mariannerathje.dk/#post40