Sprogspionen

Sprogspionen

Arbejdsløs eller jobjæger? Om sproglig stigmatisering

Nye ordPosted by Marianne Rathje Sat, April 14, 2012 19:53:24

Projekt Respekt vil udskifte ordet 'arbejdsløs' med 'jobjæger'. De mener at 'arbejdsløs" er blevet et taberord i Danmark, og at vi ved at kalde det 'jobjæger' viser mere respekt for den kamp det er at finde et arbejde.

Det ER en kamp og et fuldtidsarbejde at finde et arbejde, og det ville være fantastisk hvis man kunne ændre på de negative holdninger der ofte omgiver betegnelsen 'arbejdsløs'.

Men kan man ændre holdninger med ord? Bliver en arbejdsløs mindre stigmatiseret af at blive kaldt jobjæger, bliver en skraldemand mere anerkendt af at være en renovationsarbejder, og bliver en psykisk syg mere respektfuldt behandlet af at hedde psykisk sårbar? Virker det politisk korrekte sprog, eller er det sproglig sminke på fænomener og personer som bliver ved med at være stigmatiserede uanset hvad det og de kaldes? Kan vi snakke os ud af sproglig stigmatisering?

Stigma kommer af det græske stigma, der betyder stik- eller brændemærke, som igen er afledt af stízein, der betyder ’stikke’. Når man brændemærker i den konkrete betydning, indbrænder man et mærke i et dyrs hud, hov eller horn med glødende jern, fx for at fastslå dyrets tilhørsforhold. I Danmark blev brændemærkning desuden brugt som straf og identifikation af forbrydere indtil 1840, og det er derfor ikke svært at forestille sig, hvordan den overførte betydning af brændemærke, dvs. ’socialt stemplet’, er opstået af den konkrete betydning: Ved brændemærkning giver man et dyr eller menneske et tilhørsforhold, dvs. kategoriserer det. Hvad mennesker angår, er brændemærket et negativt socialt stempel: Man stigmatiseres.


Mens udtrykket brændemærke er kendt helt tilbage til 1700-tallet, og i overført betydning siden 1800-tallet, er ordet stigma noget nyere i dansk. Vi har kendt stigma i dansk siden begyndelsen af det 20. århundrede: Fra 1920’erne kendes stigma i den konkrete betydning, dvs. ’sår’, og den overførte betydning, dvs. ’socialt stemplet’, er kendt siden 1930’erne.

I moderne dansk har stigma to betydninger, nemlig den konkrete ’mærke efter sår, som ligner dem Jesus fik ved korsfæstelsen, og som menes at kunne ses på meget hellige personer som et tegn fra Gud’, og den overførte betydning ’negativt kendetegn, der hæftes på en person som et socialt stempel’. I hverdagssproget, som vi fx møder det i de trykte aviser og på internettet, er det oftest den overførte betydning ’socialt stempel’, vi støder på:

”At være langtidsledig er et stigma” (Politiken, 1.7.2010)

”I høreapparatbranchen har trenden længe været den, at selskaberne konkurrerer om at udvikle mindre og mindre apparater for at reducere det stigma, der er knyttet til nedsat hørelse (epn.dk, 14.10.2010)”

Substantivet stigma har afledningerne stigmatisere (verbum), stimatiseret (adjektiv) og stigmatisering (verbalsubstantiv), for hhv. at give og få et vedvarende negativt socialt ry eller hhv. mærke nogen eller blive mærket af nogen som en afvigende person. Afledningerne stigmatisere, stimatiseret og stigmatisering er hyppigere i aviserne end substantivet stigma:

”Så lad være med det ghettobegreb. Det er kun at stigmatisere og fastlåse hele kvarterer” (Nordjyske Stiftstidende, 10.11.2010)

”Men når det gælder tyskerbørnene, er der forstærkende træk. Deres mødre blev stigmatiseret, og de og deres mødre blev placeret på »den forkerte side« i den store fortælling om deres land og besættelsen” (Berlingske Tidende, 12.12.2010)

”Stigmatisering er den enkeltstående faktor som mennesker med psykisk sygdom peger på, er allermest hæmmende i forhold til at blive rask” (Berlingske Tidende, 8.12.2010)


Er man altså fx langtidsledig, har nedsat hørelse, bor i en ghetto, er tyskerbarn eller psykisk syg, oppebærer man et stigma, nogen stigmatiserer en, så man er stigmatiseret og udsat for en stigmatisering. Med andre ord er man socialt brændemærket eller stemplet, som en der afviger og er marginaliseret.

Læs mere om sproglig stigmatisering i mit kapitel "Sprog og stigma" i bogen "Dømt på forhånd", eller læs mere om politisk korrekthed i Pernille Frosts bog "En strid om ord. Det politisk korrekte sprog".

  • Comments(0)//sprogspionen.mariannerathje.dk/#post3