Sprogspionen

Sprogspionen

Caffe latte

GenerationssprogPosted by Marianne Rathje Fri, August 03, 2012 15:36:47
Forleden hørte jeg en dame i 50'erne bestille en caffe latte. Det er der jo ikke noget mærkeligt i, men med generationssproglige briller var det måske alligevel interessant, eftersom hun udtalte det med en a-lyd som den man finder i ordet "kat". Både "caffe" og "latte". Selv udtaler jeg (vist nok?) begge dele med en a-lyd som i "kappe".

Og lige præcis dette fænomen har John Tøndering fra Københavns Universitet undersøgt sammen med et hold studerende. De drog ud i den virkelige sprogverden med 5 ord på et stykke papir, som de fik folk til at udtale. Blandt ordene var så "caffe latte". De fleste (89 %) sagde "caffe" som jeg gør, altså med a-lyd som i "kappe", og de fleste (86 %) sagde også "latte" med "kappe"-a.

Kun et fåtal havde altså "katte"-lyd i "caffe latte", men der kunne spores en lille tendens til at de der havde "katte"-a, var i 40'erne eller derover. Vil man altså skære et par år af sin sproglige alder, bør man sige "caffe latte" med "kappe"-a.

Det samme gælder hvis man vil undgå at lyde jysk og fynsk; en del af dem der havde "katte-a" var fra Jylland og Fyn.

Læs mere om den lille undersøgelse i det dejlige sprogblad Mål & Mæle (2012, marts-nummeret).


  • Comments(0)//sprogspionen.mariannerathje.dk/#post24

Ironisk

Nye ordPosted by Marianne Rathje Tue, July 31, 2012 17:18:30

Da jeg vågnede i morges havde jeg en sang i hovedet. Det var ”Ironic” af Alanis Morisette fra 1995:

It's meeting the man of my dreams
And then meeting his beautiful wife
And isn't it ironic, don't you think.

Sangen har siddet i hovedet hele dagen og dermed stædigt insisteret på at jeg skulle tage mig af brugen af “ironisk” i dansk. For der er jo sket noget med betydningen. Tidligere kunne man bruge ironisk i udsagn som ”Var det ironisk ment?” eller ”Jeg forstår det ikke når du er ironisk”. Så var det med betydningen som (gerne) udtrykker sig ved hjælp af ironi’, som der står i Den Danske Ordbog. Der var altså tale om et UDTRYK der var ironisk, eller en person der UDTRYKTE sig ironisk. Flere ordbøger er ikke kommet videre end hertil. Det gælder Politikens Nudansk Ordbog, det gælder Nye Ord i Dansk, det gjaldt Ordbog over det Danske Sprog. Heller ikke i Sprognævnets ordsamling har man registreret andre betydninger af ”ironisk”, end den jeg har nævnt ovenfor.

Men (i hvert fald) siden 1990 har man kunnet se den nye betydning af "ironisk" i avisernes spalter, fx sådan her:

"Det er ironisk for mig, at det at få et barn så sent i livet og at nå et lang skridt i min karriere på samme tid er to uforenelige størrelser." (Interview med Glenn Close i Ekstra Bladet 18.5.1990)

"Efter han [Batman-morderen] færdiggjorde sit bachelor-studie i neurovidenskab fra University of California i 2010 havde han vanskeligheder med at finde et job. Selv om han var blandt de mest begavede. - Han var toppen af toppen, siger en af hans tidligere undervisere, Timothy P. White. Holmes fokuserede især på folks adfærd i sine studier. - Det er ironisk og trist, siger White." (Flensborg Avis 24.7.2012).

Den nye brug af ”ironisk” i dansk er med i Den Danske Ordbog: ’som er udtryk for eller forbundet med ironi’. Nu kan ”ironisk” altså bruges om andet end UDTRYK og PERSONER, dvs. NOGET kan være ironisk. Denne brug findes også i engelsk, jævnfør Alanis Morisette, så det kunne godt tænkes at det er kommet til os derfra – og måske har det fået et lille skub af Alanis’ sang. Som jeg stadig har i hovedet. Til gengæld er ”ironisk” i den nye betydning ikke kommet til mit ordforråd endnu: Jeg bruger ”pudsigt” eller ”det er skæbnens ironi”.

  • Comments(2)//sprogspionen.mariannerathje.dk/#post23

Den lyserøde panter

Sproget i mediernePosted by Marianne Rathje Thu, July 26, 2012 13:25:09
Hver morgen i min sommerferie har den kl. 8.00 stået på SommerSummarum sammen med den 6-årige. Et program som man for en gangs skyld kan holde ud at se, MEN HVORFOR ER TEGNEFILMEN DEN LYSERØDE PANTER IKKE TEKSTET?? Går man ud fra at børn i dag er så parallelsproglige at de uden problemer forstår engelsk, selv i førskolealderen, eller går man ud fra at der ikke sidder en voksen med som kan læse teksten? Måske er alle andre voksne meget bedre til lyserød panter-engelsk end mig, eller også har de en bedre hørelse. Jeg kan i hvert fald ikke uden videre oversætte for datteren der hele tiden spørger hvad de siger. Trist for datteren, trist for DR, trist for dansk.

  • Comments(0)//sprogspionen.mariannerathje.dk/#post22

Your words are all you have

Sproget i de nye medierPosted by Marianne Rathje Thu, July 26, 2012 13:12:55
Endelig tilbage fra sommerferie, og så ser man i blogland dette skarpe og humoristiske indlæg med titlen "I Won't Hire People Who Use Poor Grammar" om hvorfor det er så vigtigt at skrive korrekt: "In blog posts, on Facebook statuses, in e-mails, and on company websites, your words are all you have."

  • Comments(2)//sprogspionen.mariannerathje.dk/#post21

Vi skriver mere end vi læser

Sproget i de nye medierPosted by Marianne Rathje Tue, June 19, 2012 15:52:38
konferencen i Umeå om hverdagens skriftbrug hørte jeg bl.a. et interessant foredrag af professor Deborah Brandt fra Wisconsin-Madison University.

Budskabet i hendes foredrag var at vi i dag skriver langt mere end vi læser, og at læsning har lav status, mens skrivning har høj status. Så hvem er det der læser det vi skriver?

  • Comments(2)//sprogspionen.mariannerathje.dk/#post20

De små bogstavers revolution II

Sproget i de nye medierPosted by Marianne Rathje Tue, June 19, 2012 15:43:56
På den netop overståede konference var endnu et oplæg med slides hvor der udelukkende var brugt små bogstaver: Endda i navne. Revolutionen har for alvor indtaget konferencerne.

Jeg er i gang med at lave et korpus af kommentartråde, og også her har revolutionen huseret: Ikke mange kommentarindlæg er med store bogstaver efter punktum og i navne.

Men vi har jo stadig BRUG for de store bogstaver, nemlig til at markere emfase, dvs. at vi lægger tryk på noget. At vi RÅBER! Men der hvor de store bogstaver rettelig skulle være, ud fra et retskrivningssynspunkt, synes de at være mindre vigtige i visse medier. Fx i powerpointslides og i kommentartråde.

  • Comments(0)//sprogspionen.mariannerathje.dk/#post19

Forstærker-ord II

GenerationssprogPosted by Marianne Rathje Wed, June 13, 2012 14:24:28
Jeg er på konference i Umeå, og på vej til lufthavnen i toget kom jeg til at sidde ved siden af 2 piger som havde sidste skoledag i 1. g. Så de var altså 16-17 år, dvs. samme alder som de unge piger i mine generationssamtaler havde for 10 år siden.

Pigerne i toget blev på et tidspunkt irriterede på hinanden, og det fløj om ørerne på dem og dermed mig, med forstærker-ord som "skide" og "fucking". Og det er sikkert meget repræsentativt for de forstærker-ord de unge bruger i dag.

Tine skrev til mit sidst indlæg om forstærker-ord at hendes søn var begyndt at bruge forleddet "over-" (fx "oversej") til at forstærke adjektiver med. Min egen 6-årige datter siger "mega-" ("megagodt") foran alt, og blandt midaldrende i dag kan man høre "super-" (superlækker") som forstærkende forled og måske også en øget brug af "møg-" ("møgirriterende") - det er jeg i hvert fald selv pludselig begyndt at bruge. For nogle år siden hørte man meget "herre-", som i "herrelækker", og "kanon-" som i "kanonlækker", men det er der vist ikke mange (unge) der siger længere.

Der findes jo også ordene "for" og "så" man kan bruge til at forstærke med: "det var SÅ klamt" og "du er for lækker". Det sidste er vist også ved at være ganske (ja, "ganske"!) outdated.

Jeg tror det fremgår at der er en rimelig (ja, "rimelig"!) hurtig udskiftning blandt forstærker-ord, sådan at der både er ord som er karakteristiske for hver generation, men at disse skifter hurtigt i generationen og også hurtigt breder sig til andre generationer: De er nemme at aflure og dermed nemme at stjæle. De er også nemme at blive bevidste om. Jeg har selv bevidst taget stilling til at jeg føler mig for gammel til at sige "mega-" selvom jeg hører flere jævnaldrende sige det.

  • Comments(0)//sprogspionen.mariannerathje.dk/#post18

Forstærker-ord

GenerationssprogPosted by Marianne Rathje Mon, June 11, 2012 15:43:33
Jeg har lige holdt ferie i det jyske, bl.a. i svigerforældrene sommerhus, og her hyggede jeg mig i de efterårsagtige aftener med en ny undersøgelse af generationssprog. Jeg ser på hvilke adverbier (biord) unge, midaldrende og ældre bruger til at forstærke deres adjektiver (tillægsord) med. "Nu kan hun da ikke få mere ud af de generationssamtaler hun optog tilbage i 2002-2003", tænker du måske. Men jo, det kan hun faktisk - selvom de unge fra undersøgelsen er blevet midt i 20'erne nu, er der jo stadig tale om 3 generationers sprog.

Og selvom undersøgelsen kun lige er begyndt, tegner der sig allerede et billede af at

1) de ældre bruger "meget" og "virkelig", som i "en meget god oplevelse" og "det var virkelig interessant"
2) de midaldrende bruger "smadder" og "enormt", som i "det var smadder irriterende" og "jeg blev enormt usikker", og
3) de unge bruger "rigtig" og "totalt", som i "det gik rigtig godt" (eller fordoblet "det gik rigtig, rigtig godt) og "hun var totalt træt".

Jeg har ikke lavet optællingerne endnu, men jeg tror det kommer til at passe meget godt med hvad undersøgelsen kommer til at vise.

"Meget" er ret interessant (ja, "ret"!) fordi de unge også bruger "meget" foran deres adjektiver, men når de siger "det var meget godt", er "godt" bestemt ikke blevet forstærket, men nærmest formindsket. Ligesom "udmærket", som jeg skrevet om her forleden. Så når noget altså er "meget" et eller andet hos de ældre, er det et forstærker-ord, mens det er et formindsker-ord hos de unge: "meget godt" = 'acceptablet' eller 'nogenlunde'.

Og så kom min jyske svigermor lige og meddelte at der var jordbær til dessert og "de smager LIDT godt". Er "lidt" mon en jysk forstærker?

  • Comments(1)//sprogspionen.mariannerathje.dk/#post17
« PreviousNext »