Sprogspionen

Sprogspionen

Foof, vajayjay og punani

Unges sprogPosted by Marianne Rathje Sat, March 11, 2017 20:29:30

Hvad kalder man de kvindelige kønsorganer i dag, og hvad kaldte man dem tidligere?

Forleden blev jeg og andre kvinder interviewet til Politiken om hvad jeg vi kalder de kvindelige kønsorganer- det kan du se her. Jeg blev også spurgt om hvad de unge kvinder i dag kalder dem, og heldigvis var en kollega i nærheden. Hun kunne berette at hendes to døtre på 13 og 19 år bl.a. kalder kønsorganerne foof, vajayjay og punani. Jeg har aldrig hørt udtrykkene før, men hæfter mig selvfølgelig ved at de er engelske.

Urban Dictionary - en online amerikansk slangordbog - har alle 3 ord med. Her kan man læse at foof er et mildt og acceptabel ord, at vajayjay stammer fra serien Greys Anatomi, og at punani er et hawaiiansk udtryk der betyder 'himmelsk blomst'. Alle 3 udtryk ser ud til at være i brug i amerikansk, og de er så smuttet over til de danske unge sprogbrugere også.

Hvad kaldte man de kvindelige kønsorgan tidligere? Jeg fandt ud af i Ordbog over det danske sprog at fisse og kusse faktisk har været i dansk siden 17-1800-tallet, så det kunne være bud på hvad man brugte førhen. Hvad brugte man i din barndom/ungdom?

  • Comments(0)//sprogspionen.mariannerathje.dk/#post32

Nej, du bander ikke fordi du er intelligent

BandeordPosted by Marianne Rathje Sat, March 11, 2017 20:03:33

Desværre er der ikke sammenhæng mellem intelligens og brugen af bandeord, som nogle medier ellers har påstået den seneste tid:


Det sidste års tid har der i medierne floreret en nyhed om at det er intelligente mennesker der bander. Senest på Videnskab.dk, hvor vi kunne læse at ”Bander du, er det faktisk et tegn på intelligens”. Artiklerne med dette budskab begyndte at komme frem i slutningen af 2015 hvor bl.a. Illustreret Videnskab kunne meddele at ”Bandeord er tegn på intelligens”, og MetroXpress kunne bringe artiklen ”Derfor bander intelligente mennesker mest”. Berlingske og Tv2.dk bragte et par måneder senere hhv. artiklerne ”Kloge mennesker bander mest” og ”Hvis du bander er du klog”, og for et par uger siden fik ”nyheden” så en tur mere i mediemaskinen. Artiklerne er blevet flittigt delt på Facebook, for det er jo sjovt at myten om at det er uintelligente mennesker der bander, dem der ikke har ord til at udtrykke sig, ikke passer. Og så kan man jo lige dele med vennerne på Facebook at man faktisk er skide klog når nu man bander. Og gid det dog var så vel at vi der går og siger fandme og fuck, var mere intelligente end dem der ikke bander. Men det er der desværre bare ikke belæg for at påstå.

Artiklerne om at intelligente mennesker bander mest, er baseret på (referater af) artiklen ”Taboo word fluency and knowledge of slurs and general pejoratives” af psykologerne Kristin og Timothy Jay i tidsskriftet Language Sciences fra november 2015. Det er en udmærket artikel – men man kan bare ikke ud fra den konkludere at intelligente mennesker bander mest. Det forskerne derimod rapporterer i artiklen er et forsøg med 43 psykologistuderende i alderen 18-22 år der på 1 minut skulle opremse alle de ord de kunne komme i tanker om: Først ord der startede med F, så A, så S, og derpå alle de dyr de kunne komme i tanker om på 1 minut. Til sidst skulle forsøgspersonerne så forsøge at komme i tanker om alle de bandeord de kunne, ligeledes på 1 minut. Ud fra dette forsøg kunne forskerne konstatere at de forsøgspersoner der kunne flest ord med F, A, S og dyr på 1 minut, også var dem der kunne flest bandeord. Ikke så overraskende gælder det altså at hvis man har et stort ordforråd i det hele taget, har man også et stort ordforråd når det gælder bandeord. Godt nok kalder forskerne det at have et stort ordforråd for at være verbalt intelligent, men de konstaterer også at kvinder generelt har et større ordforråd end mænd – så hvis et stort ordforråd var lig med høj intelligens, skulle kvinder være mere intelligente end mænd. Men der er for det første ikke lavet intelligenstests i forsøget, og det er for det andet ikke undersøgt om de der havde et stort ordforråd, også var dem der bander mest. Undersøgelsen siger altså ikke noget om hverken generel intelligens, eller sproglig adfærd: Den siger noget om ordforrådets størrelse. Så at konkludere herudfra at det er intelligente mennesker der bander mest, vil svare til at konkludere at de der kan navnene på flest grøntsager, også er de der spiser flest grøntsager, og dermed er de sundeste. Var det tilfældet, var vi mange der uberettiget ville blive betragtet som meget sunde. Skulle man undersøge hvorvidt de der bander meget er intelligente, måtte man jo først og fremmest finde forsøgspersoner der bander meget, hvilket kan være svært, fordi forsøgspersoner har en tendens til ikke at bande når der er en mikrofon i nærheden, og dernæst måtte man udsætte disse storbandere for en intelligenstest.

Trods de appellerende overskrifter er det altså desværre ikke bevist (endnu) at vi der bruger bandeord, er klogere end dem der afholder sig fra eder og forbandelser. Men artiklerne om at intelligente mennesker bander mest, har uden tvivl genereret en masse klik og delinger – og det var nok også det der var meningen.

Indlægget er også bragt i Berlingske, 25.2.17:



  • Comments(0)//sprogspionen.mariannerathje.dk/#post31

Din orm!

GenerationssprogPosted by Marianne Rathje Tue, September 04, 2012 16:20:05

Med min datter har jeg lige genset barndommens film med Cirkeline. De små 10-minutters tegnefilm fra 1968-1972 er ikke bare godt fjernsyn, men en sand sproglig tidslomme.

Når Cirkeline og hendes venner hilser på hinanden siger de ”Dav” og ”Farvel så længe”. De kan sige ”Mor jer godt” og ”Du kan vente dig!”, og de bliver irriterede på hinanden når de ”aber efter” og brokker sig over hinanden ved at sige: ”Der er altid vrøvl når han er med” eller ”Hvad er det for en forestilling!” og sætte trumf på med truslen ”Jeg slukker hvis der er den mindste ballade”.

Når Cirkeline og musevennerne skal forstærke noget, bruger de ord som ”dødgod”, ”smadder travlt”, og deres positive tilkendegivelser kan lyde sådan her: ”en mægtig ide”, ”en munter fyr”, ”en skøn farve” og ”av, hvor er den flot!”, mens de negative kan lyde sådan: ”De er så vigtige!”, altså i betydningen ’storsnudet’.

Andre udtryk for misbilligelse der bruges af Cirkeline & co., er ”din orm”, ”dit lille fjols” og ”din laban”, og om noget som er irriterende, kan de udbryde ”det møg!”

De fleste af de nævnte udtryk findes jo stadig i dansk, men i Cirkelinefilmene siges de altså af børn! Kunne man forestille sig nutidige børnefigurer i tegnefilm udbryde ”Det er ingen sag!” eller ”Vogt dig, kat, eller din time er kommet”?



  • Comments(0)//sprogspionen.mariannerathje.dk/#post30

Ønsker De kaffe?

GenerationssprogPosted by Marianne Rathje Wed, August 29, 2012 18:33:31
Jeg farer verden rundt i øjeblikket i en hæsblæsende konferencemåned. I sidste uge var jeg til konference i Berlin. Her blev jeg flere gange mødt med den høflige tiltaleform "Sie" i stedet for "du" når jeg blev spurgt om jeg ville have kaffe, sidde ned osv. I Danmark sker det meget sjældent at jeg bliver tiltalt med "De" i stedet for "du", men det skete for nylig da en ekspedient spurgte mig "Ønsker De andet?". I Tyskland virker det naturligt med "Sie", i Danmark tænker jeg når jeg en sjælden gang mødes med et "De", at jeg enten er kommet til at se meget gammel ud, eller at ekspedienten har været på et forældet kursus i høflighedsteknik for butiksansatte.

På den nævnte konference i Berlin fortalte en forskerkollega at hun, der er dansker, havde spurgt sin tyske vejleder om hun måtte droppe "Sie" i tiltalen af ham. Det havde han accepteret eftersom han godt kendte den "skandinaviske stil" på området, men normalt var det kun hans yndlingsstudenter der kunne sige "du": De andre måtte sige "Sie" - et meget håndgribeligt udtryk for hvornår man er i kridthuset!

På konferencen var der flere foredrag som handlede om "De"/"du"-fænomenet. I et hollandsk foredrag af Roel Vismans blev det konkluderet at især alder og hvor godt man kender hinanden, er bestemmende for hvorvidt man bruger den høflige form eller ej, og at man bruger den høflige form mest i Tyskland og Frankrig, Holland ligger i midten, og mindst i England og Sverige (Danmark var ikke med).

Der blev også fortalt den meget pudsige historie at man bruger den høflige form over for sorte hollændere, til trods for at de er unge, simpelthen for at være sikker på at man viser respekt - hvilket de hollandske sorte unge er ret irriterede over fordi de synes det er udtryk for kunstig høflighed.


  • Comments(0)//sprogspionen.mariannerathje.dk/#post29

Uhøfligt eller uforskammet?

BandeordPosted by Marianne Rathje Fri, August 17, 2012 19:51:39
Jeg er på en konference om bandeord i disse dage - den første af sin slags, og hvor er det fantastisk at være omgivet af andre der tager har en passion for banderiet. En af dem hedder Derek Bousfield, og han holdt et meget inspirerende foredrag om forskellen på "impoliteness" og "rudeness". Blandt (engelskskrivende) bandeordsforskere bruges disse betegnelsen i flæng, og Bousfield havde derfor sat sig for at rydde op og finde ud af hvornår noget var det ene, og hvornår det andet.




Hans forslag var at gå ud fra at vi vil noget med det vi siger: At vi altså har en intension. Det er altid risikabelt af tale om "intension" fordi det fordrer at vi ved hvad andre mennesker tænker, men lad det nu fare (for en stund). Hvis man altså gerne vil have lukket døren, fx fordi man fryser, og ikke selv gider at gøre det, fx fordi en anden sidder tættere på, kan man sige "Jeg kunne vel ikke få dig til at lukke døren?". Dette ville være et udslag af "politeness", som vi vel på dansk kalder "høflighed".

Hvis man derimod siger "Luk døren", er det et tegn på "rudeness", ifølge Bousfield, og hvis man siger "Let for helvede lige din fede røv og luk døren" er det et udslag af "impoliteness". "Impoliteness" er altså en aggressiv variant, mens "rudeness" bare er fravær af høflighed (og tæt på dumhed - det sagde han faktisk!).

"Impoliteness" ville jeg oversætte til "uforskammethed", og "rudeness" til "uhøflighed". En smule kontraintuitivt, men alligevel.

  • Comments(2)//sprogspionen.mariannerathje.dk/#post28

Banke eller klappe?

Sprog i byen og på landetPosted by Marianne Rathje Fri, August 17, 2012 10:44:42

Jeg vidste jo godt at man blandt tysktalende banker i bordet i stedet for at klappe når man vil vise sin anerkendelse. Men alligevel bliver jeg overrasket hver gang det sker. Jeg er i disse dage på og i et overmodigt øjeblik kom jeg til at overvære et tysk foredrag.

Jeg forstod selvfølgelig ingenting, men klappede, som man jo plejer, da foredragsholderen var færdig med sit oplæg. Og der sad jeg så blandt lutter tysksprogede og var den eneste der klappede. Hvor lød de klap dog højt sammen med al den banken.



  • Comments(0)//sprogspionen.mariannerathje.dk/#post27

Luffer

GenerationssprogPosted by Marianne Rathje Fri, August 10, 2012 13:39:29
I løbet af sommeren er det nogle gange sket for mig at jeg har omtalt de der dimser der sidder på børns arme så de kan holde sig oven vande, som "luffer", med det resultat at mine samtalepartnere har set ret uforstående ud. Luffer? Efterhånden har jeg fundet ud af at andre kalder dem "badevinger", "svømmevinger" eller bare "vinger". Så hvornår er det lige filmen er knækket for mig?

Jeg kan blive helt i tvivl, men jeg mener bestemt at svømmedimserne hed "luffer" i min barndom i 70'erne, og så har jeg ligesom ikke haft brug for ordet indtil min datter kom i luffe-alderen for et par år siden. Jeg er altså tjekket ind i et sprogligt fællesskab med en alt for gammel sprogbillet.

Ordbøgerne er ikke til nogen hjælp. Her kender man ganske enkelt ikke "luffer" i svømmebetydningen, kun vantebetydningen, men "svømmevinger" er med i ordbogen med et eksempel fra 1911. "Badevinger" er først kommet med i Den Danske Ordbog for nylig (det er ikke med i den trykte udgave fra 2004). Men min barndoms luffer må jeg kigge langt efter. Så langt at jeg kan blive helt i tvivl om om jeg husker rigtigt.

Heldigvis er der et enkelt eksempel på "badeluffer" fra 1963 i Sprognævnets ordsamling. Så her har det altså været nyt og/eller påfaldende.

Hvad hed lufferne i din barndom?



  • Comments(11)//sprogspionen.mariannerathje.dk/#post26

Solbrændt

Nye ordPosted by Marianne Rathje Mon, August 06, 2012 16:25:21
"Vi skal skynde os at komme hjem inden vi bliver solbrændte", sagde min datters 6-årige veninde. Jeg tror ikke det var fordi hun er bange for at få lidt kulør på vej hjem fra sfo, men ganske enkelt fordi hun var bange for at blive det vi midaldrende kalder "solskoldet".

Sproget.dk melder at

"måske er der en større tendens til at bruge solbrændt i betydningen ’solskoldet’ blandt yngre sprogbrugere".


Det forklares med at der kan være tale om påvirkning fra engelsk "sunburnt" og norsk "solbrent": Begge ord betyder 'solskoldet' og minder til forveksling om "solbrændt".

  • Comments(0)//sprogspionen.mariannerathje.dk/#post25
« PreviousNext »