Sprogspionen

Sprogspionen

Hvem må man kalde ”skat”?

BørnesprogPosted by Marianne Rathje Sun, March 26, 2017 17:55:26

Forleden blev min 11-årige datter fortørnet over at jeg kalder vores gravhund for ”skat”. ”Det er kun ens børn og mand eller kone man kalder ”skat””, mente hun. Jeg er vokset op i en familie hvor mine forældre kaldte hinanden og os børn for ”skat”, og derfor er det naturligt for mig at tage dette kælenavn med mig ind i min egen familie hvor jeg altså kalder både min mand, min datter og åbenbart også min hund, ”skat”.

Det er altså nære medlemmer af den nærmeste familie, inkl. kæledyr, jeg giver kælenavnet. Men hører betegnelsen ”skat” til dyr også? Retskrivningsordbogen mener at det er en ”person man holder meget af” man kalder ”skat”, mens Den Danske Ordbog anfører at det er ”person (eller dyr) som man elsker eller holder meget af”. Så den sidstnævnte ordbog giver mig altså grønt lys til at kalde hunden ”skat”.

I virkeligheden skyldes min datters irritation nok at jeg med ”skat” signalerer at hunden er i kategori med mand og børn, og måske dermed at jeg holder lige så meget af hunden som af min datter og mand. Det gør jeg selvfølgelig ikke :-) Men hvem der har ret til at blive kaldt ”skat”, spekulerede jeg også over da jeg var barn. Mine veninders mødre kunne finde på at kalde mig for ”skat”, hvilket jeg synes var for kærligt, og i dag kan jeg undre mig over engelsktalendes hang til at kalde personer som ikke er dem specielt nær, for ”honey”, men der er jo en kulturforskel. Nogle kunne også synes at det er for meget overhovedet at kalde nogen for ”skat” – ikke mindst ens hund. Man må være påpasselig med hvem man giver det meget kærlige kælenavn.





  • Comments(2)//sprogspionen.mariannerathje.dk/#post36

Farvelade, chokolade, marmelade, remoulade

BørnesprogPosted by Marianne Rathje Mon, May 07, 2012 13:00:35
I morges bad min datter om sin farvelægge. Jeg sluttede min frem til at det måtte være farvelade hun mente, men som det så tit er med børnesprog, var det jo mere logisk hvis det hed en farvelægge: Når man farvelægger, må det man gør det med vel hedde en farvelægge.

Og så kom jeg til at spekulere over hvorfor det mon hedder en farvelade? Har det noget med en lade, altså sådan en hvor der er hø i, at gøre, eller er der en forbindelse til endelsen i chokolade, marmelade og remoulade?

Orddelen -lade i farvelade kommer af det nedertyske ord lade i betydningen ’kasse’, altså en farvekasse. Så man må sige at det ligger tæt på lade, som i den der bygning ude på landet, der kommer af et nedertysk ord for 'skrin, skuffe'.

Til gengæld har -lade’rne i chokolade, marmelade og remoulade ikke noget med farveladen at gøre: Chokolade er kommet via spansk fra det aztekiske sprog nahuatl i formen chocolatl, hvor det første led choco er af omstridt oprindelse, mens det sidste led atl betød 'vand', ordet marmelade er kommet til Danmark via fransk fra portugisisk marmelada, afledt af marmelo 'kvæde (frugt)', fra græsk melimelon 'honning-æble', og remoulade er kommet hertil fra fransk rémoulade, vist dannet af rémola der betød '(sort) ræddike', og en ræddike er vist en plante.

Og således kom man fra morgenmadens ”farvelægge” på en sproghistorisk rejse til langt sydligere himmelstrøg.

  • Comments(0)//sprogspionen.mariannerathje.dk/#post8