Sprogspionen

Sprogspionen

Solbrændt

Nye ordPosted by Marianne Rathje Mon, August 06, 2012 16:25:21
"Vi skal skynde os at komme hjem inden vi bliver solbrændte", sagde min datters 6-årige veninde. Jeg tror ikke det var fordi hun er bange for at få lidt kulør på vej hjem fra sfo, men ganske enkelt fordi hun var bange for at blive det vi midaldrende kalder "solskoldet".

Sproget.dk melder at

"måske er der en større tendens til at bruge solbrændt i betydningen ’solskoldet’ blandt yngre sprogbrugere".


Det forklares med at der kan være tale om påvirkning fra engelsk "sunburnt" og norsk "solbrent": Begge ord betyder 'solskoldet' og minder til forveksling om "solbrændt".

  • Comments(0)//sprogspionen.mariannerathje.dk/#post25

Ironisk

Nye ordPosted by Marianne Rathje Tue, July 31, 2012 17:18:30

Da jeg vågnede i morges havde jeg en sang i hovedet. Det var ”Ironic” af Alanis Morisette fra 1995:

It's meeting the man of my dreams
And then meeting his beautiful wife
And isn't it ironic, don't you think.

Sangen har siddet i hovedet hele dagen og dermed stædigt insisteret på at jeg skulle tage mig af brugen af “ironisk” i dansk. For der er jo sket noget med betydningen. Tidligere kunne man bruge ironisk i udsagn som ”Var det ironisk ment?” eller ”Jeg forstår det ikke når du er ironisk”. Så var det med betydningen som (gerne) udtrykker sig ved hjælp af ironi’, som der står i Den Danske Ordbog. Der var altså tale om et UDTRYK der var ironisk, eller en person der UDTRYKTE sig ironisk. Flere ordbøger er ikke kommet videre end hertil. Det gælder Politikens Nudansk Ordbog, det gælder Nye Ord i Dansk, det gjaldt Ordbog over det Danske Sprog. Heller ikke i Sprognævnets ordsamling har man registreret andre betydninger af ”ironisk”, end den jeg har nævnt ovenfor.

Men (i hvert fald) siden 1990 har man kunnet se den nye betydning af "ironisk" i avisernes spalter, fx sådan her:

"Det er ironisk for mig, at det at få et barn så sent i livet og at nå et lang skridt i min karriere på samme tid er to uforenelige størrelser." (Interview med Glenn Close i Ekstra Bladet 18.5.1990)

"Efter han [Batman-morderen] færdiggjorde sit bachelor-studie i neurovidenskab fra University of California i 2010 havde han vanskeligheder med at finde et job. Selv om han var blandt de mest begavede. - Han var toppen af toppen, siger en af hans tidligere undervisere, Timothy P. White. Holmes fokuserede især på folks adfærd i sine studier. - Det er ironisk og trist, siger White." (Flensborg Avis 24.7.2012).

Den nye brug af ”ironisk” i dansk er med i Den Danske Ordbog: ’som er udtryk for eller forbundet med ironi’. Nu kan ”ironisk” altså bruges om andet end UDTRYK og PERSONER, dvs. NOGET kan være ironisk. Denne brug findes også i engelsk, jævnfør Alanis Morisette, så det kunne godt tænkes at det er kommet til os derfra – og måske har det fået et lille skub af Alanis’ sang. Som jeg stadig har i hovedet. Til gengæld er ”ironisk” i den nye betydning ikke kommet til mit ordforråd endnu: Jeg bruger ”pudsigt” eller ”det er skæbnens ironi”.

  • Comments(2)//sprogspionen.mariannerathje.dk/#post23

En kold tyrker

Nye ordPosted by Marianne Rathje Tue, May 15, 2012 16:17:51
En af pædagogerne i min datters børnehave spurgte hvor udtrykket "en kold tyrker" stammer fra.“En kold tyrker” er et dansk udtryk der betyder ‘pludselig afvænning fra narkotika uden forudgående nedtrapning’. Nu kan det også bare bruges i betydningen “pludselig afvænning”, fx fra fjernsyn, sukker, rygning osv. Kilden til udtrykket er helt sikkert det amerikanske udtryk “cold turkey”. I amerikansk er udtrykket “cold turkey” fra 1920'erne, men der er ingen forklaring på hvorfor udtrykket i amerikansk kom til at hedde “cold turkey”, altså “kold kalkun”.En teori er at man får “kalkunhud” eller “gåsehud” når man har abstinenser. Den direkte oversættelse af “cold turkey” til dansk ville jo være “kold kalkun”. Men omdannelsen til “kold tyrker” er ikke helt uforklarlig. For ordet “turkey” på engelsk betyder jo ikke kun “kalkun”. “Turkey” kan jo også betyde “Tyrkiet”.Det er ikke afklaret om “en kold tyrker” er begyndt som en bevidst morsomhed eller det simpelthen er begyndt som en oversættelsesfejl. Men der findes jo nogle lignende udtryk inden for narkosproget som “rød Libanon” og “sort Nepal”, som er betegnelser for forskellige typer hash.For nylig fik Sprognævnet denne øjenvidneskildring fra en spørger:"Jeg har lidt at bidrage med til udtrykket kold tyrker. Jeg har arbejdet med narkomaner i 36 år. I 1976 arbejdede jeg på Turfunktionen i København, hvor vi behandlede narkomaner. Vi begyndte at afvænne narkomaner ved at tage dem på ture ud på landet i et par uger, men uden at de fik metadon. De havde dermed ingen adgang til stoffer og fik abstinenser. Kuren hedder, som I rigtig nok siger, på engelsk en cold turkey.

For sjov fordanskede vi udtrykket til en kold tyrker. Det skete på et møde hvor vi planlagde en af turene. En behandler fordanskede udtrykket til en kold tyrker. Det grinede vi meget af, og joken bredte sig hurtigt blandt behandlere og narkomaner. Der var ingen tanker om tyrkere eller racistiske motiver i udtrykket. Det var mere fordi vi var så trætte af at vores fagsprog var fyldt af amerikansk slang. Joken var at transformere den amerikanske lyd til en dansk lyd der lignede, men som gjorde udtrykket meningsløst. Siden bredte det sig til hele befolkningen"

Udtrykket er i Sprognævnets ordsamling fra omkring 1980. Men det er sikkert ældre, ikke mindst inden for narkosproget.
  • Comments(0)//sprogspionen.mariannerathje.dk/#post12

Arbejdsløs eller jobjæger? Om sproglig stigmatisering

Nye ordPosted by Marianne Rathje Sat, April 14, 2012 19:53:24

Projekt Respekt vil udskifte ordet 'arbejdsløs' med 'jobjæger'. De mener at 'arbejdsløs" er blevet et taberord i Danmark, og at vi ved at kalde det 'jobjæger' viser mere respekt for den kamp det er at finde et arbejde.

Det ER en kamp og et fuldtidsarbejde at finde et arbejde, og det ville være fantastisk hvis man kunne ændre på de negative holdninger der ofte omgiver betegnelsen 'arbejdsløs'.

Men kan man ændre holdninger med ord? Bliver en arbejdsløs mindre stigmatiseret af at blive kaldt jobjæger, bliver en skraldemand mere anerkendt af at være en renovationsarbejder, og bliver en psykisk syg mere respektfuldt behandlet af at hedde psykisk sårbar? Virker det politisk korrekte sprog, eller er det sproglig sminke på fænomener og personer som bliver ved med at være stigmatiserede uanset hvad det og de kaldes? Kan vi snakke os ud af sproglig stigmatisering?

Stigma kommer af det græske stigma, der betyder stik- eller brændemærke, som igen er afledt af stízein, der betyder ’stikke’. Når man brændemærker i den konkrete betydning, indbrænder man et mærke i et dyrs hud, hov eller horn med glødende jern, fx for at fastslå dyrets tilhørsforhold. I Danmark blev brændemærkning desuden brugt som straf og identifikation af forbrydere indtil 1840, og det er derfor ikke svært at forestille sig, hvordan den overførte betydning af brændemærke, dvs. ’socialt stemplet’, er opstået af den konkrete betydning: Ved brændemærkning giver man et dyr eller menneske et tilhørsforhold, dvs. kategoriserer det. Hvad mennesker angår, er brændemærket et negativt socialt stempel: Man stigmatiseres.


Mens udtrykket brændemærke er kendt helt tilbage til 1700-tallet, og i overført betydning siden 1800-tallet, er ordet stigma noget nyere i dansk. Vi har kendt stigma i dansk siden begyndelsen af det 20. århundrede: Fra 1920’erne kendes stigma i den konkrete betydning, dvs. ’sår’, og den overførte betydning, dvs. ’socialt stemplet’, er kendt siden 1930’erne.

I moderne dansk har stigma to betydninger, nemlig den konkrete ’mærke efter sår, som ligner dem Jesus fik ved korsfæstelsen, og som menes at kunne ses på meget hellige personer som et tegn fra Gud’, og den overførte betydning ’negativt kendetegn, der hæftes på en person som et socialt stempel’. I hverdagssproget, som vi fx møder det i de trykte aviser og på internettet, er det oftest den overførte betydning ’socialt stempel’, vi støder på:

”At være langtidsledig er et stigma” (Politiken, 1.7.2010)

”I høreapparatbranchen har trenden længe været den, at selskaberne konkurrerer om at udvikle mindre og mindre apparater for at reducere det stigma, der er knyttet til nedsat hørelse (epn.dk, 14.10.2010)”

Substantivet stigma har afledningerne stigmatisere (verbum), stimatiseret (adjektiv) og stigmatisering (verbalsubstantiv), for hhv. at give og få et vedvarende negativt socialt ry eller hhv. mærke nogen eller blive mærket af nogen som en afvigende person. Afledningerne stigmatisere, stimatiseret og stigmatisering er hyppigere i aviserne end substantivet stigma:

”Så lad være med det ghettobegreb. Det er kun at stigmatisere og fastlåse hele kvarterer” (Nordjyske Stiftstidende, 10.11.2010)

”Men når det gælder tyskerbørnene, er der forstærkende træk. Deres mødre blev stigmatiseret, og de og deres mødre blev placeret på »den forkerte side« i den store fortælling om deres land og besættelsen” (Berlingske Tidende, 12.12.2010)

”Stigmatisering er den enkeltstående faktor som mennesker med psykisk sygdom peger på, er allermest hæmmende i forhold til at blive rask” (Berlingske Tidende, 8.12.2010)


Er man altså fx langtidsledig, har nedsat hørelse, bor i en ghetto, er tyskerbarn eller psykisk syg, oppebærer man et stigma, nogen stigmatiserer en, så man er stigmatiseret og udsat for en stigmatisering. Med andre ord er man socialt brændemærket eller stemplet, som en der afviger og er marginaliseret.

Læs mere om sproglig stigmatisering i mit kapitel "Sprog og stigma" i bogen "Dømt på forhånd", eller læs mere om politisk korrekthed i Pernille Frosts bog "En strid om ord. Det politisk korrekte sprog".

  • Comments(0)//sprogspionen.mariannerathje.dk/#post3

Hvad betyder DIY?

Nye ordPosted by Marianne Rathje Tue, April 10, 2012 16:54:01

Igennem længere tid er jeg i stødt på forkortelsen DIY. Især i modeblade og boligmagasiner har jeg set billeder stemplet med DIY, men ud fra sammenhængen er det ikke lykkedes mig at regne ud hvad den mystiske forkortelse betød. Var det en sms-forkortelse jeg ikke kendte, eller et ungdomssprogligt udtryk jeg var blevet for gammel til?

Da jeg forleden fandt det i noget så alment tilgængeligt som Ide-Nyt, et have- og boligblad der hustandsomdeles til alle boligejere i Danmark, følte jeg mig som den eneste i verden der ikke kendte udtrykket: Når selv Ide-Nyt kan bruge det i et blad til hr. og fru boligejer, MÅTTE jeg vide hvad det betød.

Jeg slog det derfor op i diverse ordbøger uden held. Jeg slog det op på sproget.dk uden held. Til sidst måtte jeg desperat google "hvad betyder DIY". Og endelig fandt jeg svaret: "Do it yourself"!

Det er altså den smartere udgave af "gør det selv", og det bruges fx når man i modeblade viser hvordan man krea- og overskudsagtigt laver en halskæde selv, når man i boligmagasiner instrueres i at tapetsere selv, og når man i Ide-Nyt kan hente råd om egen opsætning af gulvpaneler.

Jeg kan spore DIY tilbage til 1998 i de danske aviser, mens det i engelsk kendes fra 1955 (Merriam-Webster Online).

Vidste du hvad forkortelsen stod for?

  • Comments(4)//sprogspionen.mariannerathje.dk/#post2